Paradis i junglen?
Jesuitterne og guarani-folket
I Sydamerikas tætte regnskove udspillede der sig i 1600- og 1700-tallet en af de mest fascinerende og komplekse historier i missions- og kolonitidens æra. Jesuitiske præster grundlagde en række missioner – reducciones – i områder, der i dag ligger i Paraguay, det nordlige Argentina og det sydlige Brasilien. Her forsøgte de at skabe samfund, hvor Guaraní-folket og europæiske missionærer kunne leve i fredelig sameksistens, med fælles arbejde, musik, tro og uddannelse i centrum.
Foredraget dykker ned i denne utrolige historiske periode, hvor idealisme og pragmatisme gik hånd i hånd. Missionerne var både en beskyttelse mod slavejagt og kolonial udnyttelse – og en kristen kulturpåvirkning, der for evigt ændrede Guaraní-folkets liv. Foredraget beskriver, hvorledes disse samfund fungerede, hvad de opnåede, og hvorfor de til sidst blev knust af de spanske og portugisiske kolonimagter.
Foredraget kommer også ind på jesuitterordenens historie – fra grundlæggelsen i 1500-tallet af Ignatius af Loyola, over ordenens stærke engagement i uddannelse, mission og politik, til dens voksende indflydelse i både Europa og den nye verden. Vi ser på, hvordan jesuitterne blev en intellektuel og religiøs magtfaktor – og hvordan det både førte til stor beundring og dyb mistro. En mistro, der kulminerede med ordenens dramatiske forbud og opløsning i slutningen af 1700-tallet.