Allan Ivan Kristensen
Jeg er sognepræst, litteraturnørd, skriveglad, madglad, rejseglad, og derudover lykkelig gift med min kone, Miriam, der ligeledes er sognepræst – og så er jeg far til to skønne børn. Jeg holder meget af mange ting – hvad enten det er at skrive prædikener eller læse en masse bøger, undervise, rejse, italiensk mad, argentinske kødudskæringer, ræstur fiskur (færøsk fermenteret fisk), fodbold, kombucha, film optaget i VistaVision og en masse andre af livets velsignelser. Når jeg rejser, går turen om sommeren til vores sommerhus på Færøerne eller til Argentina, hvor jeg har boet med min kone. Mine interesser afspejler sig naturligt i mine foredrag, som du kan læse om på hjemmesiden. Jeg har gennem de sidste 10 år holdt foredrag, fordi jeg elsker at komme ud og tale om de mange fantastiske, modige, kreative og beundringsværdige personer, der bebor eller har beboet vores lille planet.
